Tid, plan og priser

The New School of Healing™ – the old way of learning

Dette er et mesterlæreforløb skræddersyet til dig. Et forløb med personlig udvikling, undervisning i essentielle behandlermetoder samt sparring og praktisk øvelse med supervision. Et forløb, der er åbent og fleksibelt, så du får det med, som lige netop du har brug for.

Indhold og datoer

Forudgående samtale med klarsyn samt Underbevidsthedshealing og Fysisk Healing med eventuel Traumeforløsning, som er en del af forløbets indledende fase.

Forløbet strækker sig over 4 – 5 måneder. Weekenderne ligger med ca. 4 ugers interval, og derimellem ligger én til én sessionerne og din eventuelle praktik med prøveklienter. Al undervisning i gruppen og én til én bliver optager og sendt til dig efterfølgende, således vil det altid være tilgængeligt for dig. På den måde kan du genopfriske metoderne og få nye indsigter for hver gang.

Plan for indledende fase:
Uge 31 + 32: Underbevidsthedshealing via Skype

Der skal gå 14 dage imellem disse to sessioner.
Uge 33 + 34 Fysisk healing med eventuel Traumeforløsning ved fysisk fremmøde

Weekend 1: 25. – 26. august begge dag kl. 10 – 17
Lørdag: Udgangspunkt og Behandlermetoder

Søndag: Initieringer til Reiki I og Reiki II, Praktisk øvelse

Én til én session a 2 timer med underviser via Skype: uge 37

Weekend 2: 29. – 30. september begge dag kl. 10 – 17
Lørdag: Healing af Nervesystemet, Praktisk øvelse

Søndag: Håndtering af Mørke, Deling af Smerte og Sorg, Smertehåndtering

Én til én session a 2 timer med underviser via Skype: uge 41

Weekend 3: 27. – 28. oktober begge dag kl. 10 – 17
Lørdag: Udvidet Klarsyn, Praktisk øvelse

Søndag: Showcase – Underbevidsthedshealing

Én til én session a 2 timer med underviser via Skype: uge 45

Weekend 4: 17. – 18. november begge dag kl. 10 – 17
Lørdag: Praktisk øvelse – Underbevidsthedshealing

Søndag: Traumeforløsning

Én til én session a 2 timer med underviser via Skype: uge 48

Weekend 5*: 8. – 9. december begge dag kl. 10 – 17
Lørdag: Mester-Initiering

Søndag: Arbejdsfelt, Praktisk øvelse

Én til én session a 2 timer med underviser via Skype: uge 51

Undervisningen foregår i Holistisk Center Aarhus

*Mesterdelen har særlige adgangskrav.
Mesterdelen er ikke egnet for alle, og der vil blive foretaget en individuel vurdering ved hjælp af en samtale med klarsyn i forhold til at kunne deltage i denne sidste del af forløbet.

Adgangskrav: Alder 28 – 48 år.
Dette er den generelle ramme, som jeg har fået via klarsyn, og som blandt andet hænger sammen med forløbets intensitet. Det kan godt være, at du falder udenfor målgruppen pga. alder, men det betyder ikke, at du ikke kan deltage, da det altid skal afgøres i en samtale med klarsyn. Alternativt er der det individuelle forløb: Livsmestring og Essentielle Behandlermetoder, som eventuelt kunne være noget for dig.

Vigtigt, kærligt og rent: Det aldersmæssige aspekt i forhold til optagelse er noget, jeg er blevet guidet til. Hvis mit ego skulle bestemme, så skulle det være åbent for alle i alle aldre, men mit ego skal ikke bestemme i mit arbejde. Jeg har tjekket mange gange med klarsyn, men det skal være, som det står skrevet. Det betyder ikke, at det ikke er en smule fleksibelt. Enhver optagelse beror på en samtale med klarsyn, det betyder, at det godt kan være, at du kan blive optaget, selvom du er 26 eller 50. Alderskravet er guidet, og det hænger også sammen med det dybe arbejde med dig selv, du skal igennem, og alt det du skal lære på 4 – 5 måneder. Det sikrer også, at du får det ud af det, du skal, så du ikke spilder din tid og dine ressourcer. Derfor er det således mht. alderen på forløbet.

Der er kun 8 pladser på holdet. Dette er af praktiske årsager, men vigtigst af alt for at sikre, en god kvalitet, tid og hjælp til den enkelte på holdet.

Hvis du har været i forløbet: Livsmestring og Essentielle Behandlermetoder eller har andre af mine kurser kan disse dage tages ud af dette forløb, og så bliver det en lidt anden plan – det kan sagtens lade sig gøre.

Din tilmelding og individuelle plan bliver ud fra dit potentiale, dine ønsker og en samtale med klarsyn.

Pris uden Mesterdelen: 22.400,-

Pris inklusiv Mesterdelen: 27.200,-

Du kan betale hele beløbet på én gang, betale et større beløb ved tilmelding, og så betale resten i rater med sidste betaling 31. december.
Udbetalingen og de rater, som er betalt op til en eventuel afbrydelse af forløbet refunderes ikke.

Hvis forløbet er noget for dig, så lad os tales ved – også meget gerne, hvis du har uddybende spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive.
Sammen finder en løsning, der passer til dig – både mht. deltagelse og betaling. Skriv en SMS eller en e-mail, så kan vi aftale en samtale om forløbet i forhold til dig: 20 19 22 21 eller mail@nielspeterbach.com