At elske den gode kamp…

Det er nemt at se og anerkende et menneske for at løbe en halv eller en hel maraton.
Det er en kraftpræstation, hvor det menneske overvinder store kampe mod smerter og kroppen, der skriger efter at stoppe, men man fortsætter og gennemfører.
Folk klapper, man får en medalje og sit billede på Facebook. Svedig, stærk og sej.
Det er svært at se og anerkende et menneske, der tager kampen op for at ville ændre sit liv radikalt. Et menneske som hver dag beslutter sig for at fortsætte selvom tankerne og følelsen om at stoppe pga. tvivl, modstand og manglende kræfter er øredøvende høje. Det menneske som på trods af det fortsætter og gennemfører – lever for at skabe forandring – et menneske der lever på trods hver eneste dag.
Der er ikke nogen, der klapper. Man får ingen medalje eller sit billede på Facebook. Fokuseret, udholdende og vedholdende.

Derfor er kærligheden så vigtig. Det at elske.
Hver dag skal du elske. Deri ligger din evige kilde til anerkendelse, energi og selve livet. 
Fortæl dig selv, hvad du elsker og mærk kærligheden, løftet og livet:

Jeg elsker mig selv.
Jeg elsker alle.
Jeg elsker livet.

Jeg elsker uendeligheden. 
Jeg elsker storheden. 
Jeg elsker rummeligheden.

Jeg elsker mørket. 
Jeg elsker tvivlen. 
Jeg elsker tomheden.

Jeg elsker hvert åndedræt. 
Jeg elsker hvert eneste skridt. 
Jeg elsker hvert eneste sekund.

Det gør mig opmærksom på og minder mig om, at jeg lever, vokser og skaber.

Jeg lever, som jeg gerne vil. 
Jeg vokser for hvert skridt, jeg tager. 
Jeg skaber, det jeg liv, hvor jeg hver eneste dag anerkender og elsker mig selv og mærker, at jeg lever, og for det er jeg evigt taknemmelig, lykkelig og fri.

Derfor elsker jeg.
Derfor fortsætter jeg.
Derfor lever jeg.

Giv dig selv den anerkendelse og kærlighed.
Du fortjener det. Du er det værd.
Så vil du mærke den uendelige kilde til energi.

God dag, kærlighed og god energi til dig.

Skriv et svar