Interviewene i fuld længe

Interview 1

Hvor var du før, forløbet startede?

Jeg var længere væk fra mig selv.

Jeg havde meget mere uro. Jeg var mindre, i hvert fald inden jeg modtog healing af barndommen. Der var der mange ting, jeg ikke vidste, jeg går og fortæller mig selv.

Det gav mig et kæmpe løft, og så tænkte jeg, at det skal jeg fortsætte med at have fokus på.

Det var ligesom at få en hel masse øjenåbnere, og så tænkte jeg, nu bliver jeg bare nødt til at gøre noget, så jeg ikke glemmer det igen – for det er jo det, man tit gør bagefter; ”ejjj, det var godt det her” – og så glemmer man det igen.

Så det var derfor jeg meldte mig på dit forløb.

Der stod godt nok en hel masse med Reiki og klarsyn, og jeg tænkte: ”nå, ja, det tager vi da med, hvis det er”, men det var fordi, jeg ville være sikker på, at jeg fik arbejdet med alle de overbevisninger fra barndommen, fordi jeg vidste, at det ville gøre en kæmpe forskel.

Og det gør det, og det har det gjort.

 Hvad betyder healing af barndommen for dig?

Den betyder, at jeg kan se en hel masse ting, jeg har gjort, men også at jeg kan se nogle ting, jeg stadigvæk gør – eller jeg får øje på nogle flere ting.

Jeg kan bedst forklare det på denne måde, – de spørgsmål man ikke stiller, får man jo aldrig svar på, og jeg har fået mulighed for at stille en hel masse spørgsmål.

Hvorfor har jeg flyttet så meget i mit liv? Nå okay, det giver da god mening så.

Hvorfor gør jeg, som jeg gør i rigtig mange situationer? Nå okay, og så kan jeg gå tilbage til de der barndomsoverbevisninger og se, hvad det har betydet, og hvordan det er for mig i dag.

I healing af barndommen får jeg hjælp til at se, hvad det er, jeg har fortalt mig selv, så nu kan jeg få ryddet op. Jeg får at vide, at det ikke længere sidder fast, så nu kan jeg , hvis jeg vil, få ryddet op. Jeg skal selv rydde op, men nu har jeg fået en kæmpe hjælp.

Den der oprydningsfase kan selvfølgelig være lang, det er jo ikke sådan, at nu har jeg fået en healing af barndommen, og så er jeg et nyt menneske dagen efter. Det er en proces.

Jeg er meget afhængig af erkendelse, og jeg får en hel masse erkendelser, og så kan jeg se, hvorfor det er, som det er, og når jeg kan se det, kan jeg begynde at gøre noget ved det.

Det lyder måske tåget, men det er den bedste måde, jeg lige kan forklare det på.

 Hvad er fordelen ved at være i dette forløb, og at det er så åbent og dynamisk?

 Det er, at jeg holder mig selv fast i det. Det er jo en lang proces, men at blive mødt hver 14. dag har gjort mig fokuseret.

Det er nemmere at have et mål, når jeg har nogle delmål, og de delmål har været de der samtaler.

Det er vigtigt, at forløbet har været så åbent, for vi kan jo ikke vide, hvor jeg er henne om 14 dage. Det handler om at blive mødt lige der, hvor man er.

Hvis du havde sagt, nu skal vi øve det her i dag og holdt fast i det, så ville det ikke have fungeret, når der er noget andet, som presser på. Så ja, det er bare vigtigt. Det er mit udgangspunktet, det er der, hvor jeg er, vi tager fat, når vi mødes. Det er vigtigt.

Hvordan oplever du de kognitive samtaler?

Det er jo der, at du er god, fordi jeg bliver jo fuldstændig gennemskuet. Jeg kan jo ikke smutte ha ha…

Uden de der samtaler hver 14. dag, så havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag, det er helt sikkert. Her bliver jeg holdt fast, så jeg ikke smutter. Jeg er ellers rigtig god til at smutte udenom, når det begynder at gøre ondt.

Jeg har meget tillid til dit klarsyn, fordi du kan se nogle ting, som jeg lukker øjnene for.

Så det, at der har været samtaler, det er sindssygt vigtigt. Det er meget der, det rykker fra gang til gang. Når du siger et eller andet til mig, som jeg ikke havde tænkt: ”Nå, er det på den måde”, det havde jeg ikke lige fanget selv. Jeg får en kæmpe hjælp til at blive bevidst om nogle ting.

Hvordan oplever du healingerne?

Det er jo rigtig svært at sætte ord på, men jeg har en fornemmelse af, at de der reb, som man kan føle man er bundet af, de bliver løsnet.  Du tager ikke rebene af mig, men du løsner rebene, så jeg selv kan tage dem af.

På et tidspunkt fik jeg en fornemmelse af at have været et rør – hul indeni. Og så blive fyldt ud. At blive kraftfuld. Jeg blev fyldt ud i arme og ben og krop. Sådan kan jeg næsten bedst beskrive det.

Da jeg for eksempel fik kontakt med det indre barn, så var det ligesom om, at hun integrerede sig i mig. I hele kroppen. En meget dejlig følelse.

Hvordan bruger du, de teknikker, som du har lært?

Der især to, som jeg har brugt meget. Det med at trække min egen energi hjem og skabe ro i mit felt.

Jeg vil ikke sige, at de er ordentlig integreret i mit liv endnu, men det må de meget gerne blive, for det vil jeg gerne – det begynder jeg at kunne se, at det er godt for mig.

Når jeg husker det, så er det godt og bedre at være mig.

Det er også noget af det, der gør, at jeg vil jeg godt arbejde videre med det. Der er jeg ikke helt endnu, jeg har øvet mig for lidt. Jeg ville gerne udvikle mig.

Jeg ville lære at mestre mit liv, og det har været mit fokus mere end at lære at bruge det professionelt.  Jeg er måske ved at være der nu, hvor jeg godt vil bruge det lidt mere i den professionelle retning. Fordi det går op for mig, hvor meget jeg kan bruge det. Jeg vil godt blive bedre til at skabe ro, hvis jeg reagerer i nogle bestemte situationer, og der er metoderne meget effektive.

De andre, som jeg også har lært, er stadig lidt diffuse, så der er plads til forbedring, men jeg har jo lydfilerne, dem vil jeg bruge.

Jeg har øvet mig rigtig meget på virkelig at få fat på de erkendelser, som er kommet. De nye ting jeg har fået fat på, hver gang vi har mødtes. Det har jeg brugt min energi på, og det bærer frugt. Jeg har ikke brugt ret meget energi på at øve mig på metoderne, og derfor er jeg ikke blevet særlig god til det. Det er mit valg, og jeg er rigtig glad for det valg, jeg har truffet.

Hvor er du så i dag og hvad er de største værdier af forløbet for dig?

Det er, at jeg står meget mere på mine egne ben. Jeg er blevet meget stærkere. Jeg kan være med mig selv.

Jeg er jo ikke i mål, men jeg er bare et helt andet og bedre sted, end jeg har været før. Jeg har en meget større accept af mig selv og mit liv.

Jeg er blevet meget bedre til at vælge mig selv, fremfor at please andre. Det er måske nok det mest væsentlige. Og jeg gør det uden dårlig samvittighed. Jeg gør det med åbne øjne, og jeg går ikke og tæsker mig selv bagefter over, at jeg har sagt nej til én og ja til mig selv. Det er måske nok egentlig en af de allervigtigste forandringer.

Det er jo hele mit liv, kan man sige. Jeg vil sige, at jeg nu har nogle mere ordentlige, ægte og sande relationer, de er blevet bedre. Jeg er mere ærlig, fordi jeg også kan sige fra – og så kan jeg også sige til. 

Jeg er blevet meget stærkere. Ingen tvivl om det.

I og med at jeg er blevet mere rummelig og kærlig overfor mig selv, ja, så bliver jeg det i virkeligheden nok også overfor andre. Det er blevet meget nemmere at være mig.

Jeg tror også, at jeg er blevet en bedre ven. Fordi jeg tør at være ærlig.

Der ikke er så meget mudder, som der ellers er, hvis man i virkeligheden mener nej, men siger ja, fordi man ikke tør andet. Det bliver noget rod.

Det er jeg blevet meget bedre til ikke at gøre, altså ikke at lave de der mudrede svar. Når det er mudret, så er det uklart.

I hele mit liv har jeg gjort rigtig meget det der med, at hvis nogen spørger mig om noget, så siger jeg ja, selvom jeg mener nej. Der er jeg blevet meget bedre til at sige nej. Så kan jeg også sige ordentlig ja, og så kan jeg også vide, hvornår jeg mener ja.

Jeg oplever en meget større kontakt med mig selv. Det er lige før, jeg vil kalde det en ny kontakt. Den var nærmest ikke eksisterende før forløbet. Jeg vidste dårligt, hvad jeg ville have, hvis jeg kom ud på en restaurant: ”Hvad skal vi have at spise?” ”Ja, hvad skal du have?” Det er jeg blevet meget bedre til – at vælge.

Hvis vi skal gøre det helt konkret. Da jeg for eksempel kørte hjem i går, i stedet for at gå hjemløs rundt i Aarhus et døgns tid, inden jeg skulle videre for at besøge en ven, tænkte jeg: hvad vil jeg, hvad vil jeg? Aftalerne med mine venner her er jo aflyst, skal jeg så blive her? Det har jeg egentlig ikke lyst til. Så har jeg mere lyst til køre hjem i stedet for at gå hjemløs rundt i Aarhus i et døgns tid. Og det at kunne mærke det – det ville jeg ikke have kunnet mærke før. Det kunne jeg nu vælge uden mudder. Jeg kunne vælge, hvad jeg gjorde, og jeg tænke: ja, det er det, jeg gør, og det er okay, at jeg gør det. Det er der jo ikke nogen, der dør af. Men det overhovedet at kunne tænke tanken og gøre noget andet, det er jo i virkeligheden det, der er nyt for mig. ”Hvad vil jeg?”.  ”Hvad har jeg lyst til?” I stedet for at tænke, hvad de andre gerne vil have, at jeg gør. For det har meget været mit tema. Gør noget, de andre bliver glad for, – så er jeg nok også glad.

Hvad er de mest essentielle ændringer i dit liv efter forløbet?

Den mest essentielle forskel, det er min ro og så har jeg fået en kontakt til mig selv, som jeg ikke har haft før. Når jeg ingen kontakt har til mig selv, så er jeg ligesom sådan en korkprop på et oprørt hav – bliver kastet hid og did af de bølger, der nu tilfældigvis er der. Men når jeg har kontakt til mig selv, så er jeg… så sidder jeg på en båd, og jeg styrer den båd.

Det er en kæmpe forskel. Så mestrer man sit eget liv.

Jeg er blevet kaptajn på egen skude.

Interview 2

Hvor var du før forløbet startede?

Jeg var meget angst på grund af det her mørke, jeg ser over det hele. Jeg mærkede folk meget, og jeg havde paraderne oppe. Det har jeg fået nogle redskaber til at kunne håndtere bedre og se, hvordan jeg agerer i forhold til min omverden.

Før havde jeg en offermentalitet omkring tingene, og en angst for konsekvenserne ved at tage ansvar.

Nu er jeg modsat begyndt at tage ansvar. Jeg er begyndt at kigge på mig selv i stedet for at kigge på alle andre. Så den forskel der nu er, at jeg har meget mere ro og overblik i mig selv og i min hverdag.

Hvad var grunden til, at du valgte dette forløb?

Der var ingen anden grund end, at det kunne jeg mærke, at jeg skulle – ha ha…

Og så kunne jeg huske, at jeg tænkte, at du havde rødder i det shamanistiske, og det landede godt i mig.

Det shamanistiske er en del af mine rødder og en del af den, jeg er, fordi jeg er meget i samklang med naturen, med årstiderne og alle de der ting. For mig ender man der, hvor jeg var, hvis man ikke lytter til de ting.

Hvordan oplever du undervisningen i de forskellige behandlermetoder?

Jeg oplevede undervisningen som god, og jeg oplevede også, at det var godt at få at vide inde, at der kunne ske noget andet end det, der lige var planlagt. Eller at få det forklaret i starten af forløbet i hvert fald for mig, så jeg bedre kunne slappe af i det. At der ligesom kommer det, der kommer. Jeg kom jo selv med ting, som satte gang i noget.

Jeg oplever klart, at jeg fik det, jeg havde brug for og mere til. Jeg synes, at det ramte godt ind.

Hvad er fordelen ved at være i dette forløb, og at det er så åbent og dynamisk?

Jamen, det var egentlig rigtig fint, synes jeg. Bortset fra mit eget ego – ha ha…

Jeg synes, det var perfekt, fordi det også gav mig mulighed for at kigge på nogle aktuelle ting sammen med de redskaber, jeg skulle lære undervejs – og de redskaber skabte ligesom mere plads til, at det personlige bedre kunne lande.

Hvordan bruger du, de teknikker, som du har lært?

Jeg ved, de virker. Jeg ved, at jeg kommer til at bruge det fremover også, som et udgangspunkt for at hjælpe og formidle, men også til at hjælpe mig selv i min hverdag til at føle større frihed, både personligt og energimæssigt, fordi det hænger så meget sammen.

Jeg bruger metoderne til at hjælpe andre, men jeg bruger det også meget til at hjælpe mig selv. Også fordi, at ved at arbejde med mig selv, så får både mine nære relationer og jeg selv mere ud af samværet.

Men det er stadigvæk nyt og udfordrende i forhold til at få alle metoderne integreret i hverdagen.

Bruger du de lydfiler, der bliver optaget af hver session?

Ja, det er nærmest et must, at de er der. Jeg er faktisk startet med at høre dem igen.

Forløbet har været meget intenst, så alting er ikke landet lige godt, så ved at høre lydfilerne igennem og høre snakken igen, så mærker jeg hele tiden nye ting, der lander og falder på plads i mig.

Og det er også skide godt, for det giver en anden form for tryghed, når man laver øvelserne, at kunne høre en anden stemme, der guider en. Så der er mere ro på nu til at fordybe sig yderligere.

Den tilgang til at arbejde med energier, som du lærer, hvordan har du det med den?

Den har jeg det godt med, fordi den afspejler sig både i energiarbejdet og i det personlige. Det der med ikke at gå over i andre og kommentere på andre, men hellere kigge indad og kigge på sig selv, og tale ud fra sig selv.

Sådan har jeg det også, når jeg møder klienter nu. Jeg vil ikke sige noget om fremtiden, for der er uendelig mange muligheder – det er jo deres personlige valg, men de får nogle redskaber med derfra til både at tage mere ansvar, og redskaber de kan bruge i deres udvikling.

Ja, modsat andre clairvoyante, hvor man får en masse svar, man ikke selv er nået frem til, så man har ikke noget fundament at stå på i de svar.

Her får man ingen svar, man får nogle redskaber og noget, og så kan man selv vælge, om man vil bruge dem eller ej. Og hvis man bruger dem, så er det selvfølgelig godt, for så tager man ansvar, og så starter man en positiv udvikling. Hvis man ikke gør det, så er det jo spild af penge – ha ha…

I forhold til at arbejde med energierne, så har jeg lige fokus et andet sted lige nu, men jeg har stadig prøveklienter, og jeg øver mig i at være det rigtige sted, og jeg bruger de andre redskaber til ligesom at hente min egen energi hjem og så videre meget i hverdagen. Men først og fremmest at være mere til stede der, hvor jeg er.

Hvad er det vigtigste, du har fået ud af forløbet – som menneske og som hjælper?

Som menneske har jeg fundet ud af, at det egentlig kun er mig, der har svarene – ha ha… Ja, så jeg kan sagtens få svarene udefra, men hvis ikke jeg føler dem og mærker dem, så er det ligegyldigt.

Som hjælper har jeg fundet frem til mit udgangspunkt for den vej, jeg kan gå. Altså jeg har fundet et ståsted, som jeg kan arbejde ud fra, så jeg ikke længere behøver at kigge ud på, hvad alle mulige andre gør, fordi nu ved jeg, hvad jeg selv kommer med, og så kan jeg jo på den måde igennem arbejdet finde vejen.

Jeg kan forklare det meget jordisk, fordi at jeg  bare stiller mig til rådighed som en slags mægler. Jeg lægger selv noget energi i arbejdet for at være det rette sted, men jeg formidler bare det, der kommer udefra.

Så det er trygt og godt for mig, men så det er også trygt og godt for klienten. Ved at være det rigtige sted, så er det også det rigtige, der kommer frem.  Så kommer jeg ikke til at blande det sammen med mit eget eller projicere nogle af mine problemstillinger over på de mennesker, der kommer. Det kan jo nogle gange godt komme ret tæt på ens egne personlige problematikker.  Og det er så farligt, hvis man kommer til at blande det sammen og bare projicere, så det er et godt udgangspunkt at starte med og at være der, som formidler.

Jeg har fået mit eget udgangspunkt.