Anmeldelser

29-06-2018
5-stjerner

Jeg har været optaget af selvudvikling i mange år efterhånden. 

Jeg har arbejdet sammen med adskillige behandlere fra hypnoterapeuter, kinesiologer, clairvoyante, kropsterapeuter og over til diverse psykologer. 

Jeg har virkelig tænkt, at jeg har arbejdet grundigt med mig selv, – men samtidig har jeg også godt vidst, at jeg udelukkende har opsøgt behandlere, som jeg kunne besnakke, så jeg aldrig ville risikere, at komme helt derned, hvor det seriøst ville komme til at gøre ondt – og hvor jeg ville blive nødt til at handle og tage konsekvensen af mine ubevidste mønstre. Og hvis det kom for tæt på, så stoppede jeg jo bare med at komme. Det er den pinagtige sandhed. 

Det var så indtil, jeg startede i Livsmestringsforløb hos Peter. 

Her har der ikke været et eneste smuthul, – der har ikke været en eneste mulighed for at gemme sig eller at snakke udenom. 

Det har været vildt grænseoverskridende og til tider voldsomt provokerende at få alle de her gamle overbevisninger og handlemåder belyst. 

Mit ego og min retfærdighedsfølelse har været seriøst udfordret, og lysten til at forsvare mig og forklare, hvorfor jeg handler på de her uhensigstmæssige måder har været stor. 

Peters formidling er altid kærlig, men han spilder ikke tiden – hverken min eller sin egen. Og det er simpelthen så fedt, så man når virkelig langt omkring i løbet af de forskellige sessioner, der ligger i forløbet.

 Ja, og dertil får man jo alle sessioner på lydfil, så selvom det for mit vedkommende har været temmelig overvældende at høre de her sårbare ting i selve sessionen, så er det ofte først for alvor landet 2. eller 3. gang jeg har hørt lydfilerne i ro og mag. De går lige et lag dybere for hver gang, de afspilles. 

Undervejs i forløbet har jeg været voldsomt frustreret. Jeg følte i perioder overhovedet ikke, jeg rykkede mig en eneste centimeter, for det blev bare ved med at vælte ud med gammelt bras.

Men nu hvor der er gået et stykke tid og hverdagen traver afsted derudad, kan jeg pludselig se helt konkret i almindelige dagligdagssituationer, er der er sket en stor og dyb forandring. 

Et eksempel kunne være mit tidligere enorme behov for kontrol. Kontrol over ALTING, – og især mine børn. 

Pludselig en dag opdagede jeg, at det overhovedet ikke vakte modstand i mig, om min søn skulle gå i skole i nærheden af min eller sin fars bopæl. Det var ALDRIG sket bare 6 måneder tidligere, at jeg kunne slippe tanken om, at han da selvfølgelig skulle være i nærheden af mig, så jeg kunne styre alt fra skoletaskepakning, madkasseindkøb til skoleintra og legeaftaler. Pludselig var mit ego fuldstændig i ro og mit eneste fokus var på, hvad der mon kunne være bedst for min søn. 

Og det fantastiske er, at denne forandring sker fuldstændig uden kamp. Vi kan jo sagtens gå og sige til os selv ”Nu skal jeg også slippe kontrollen og give slip”. 

Jo jo, det er fint nok, men når vi bruger vores viljestyrke til det, og faktisk handler imod det, vi umiddelbart føler, så er det for det første virkelig hårdt at opretholde og for det andet, så risikerer man, at reaktionen alligevel kommer, men bare i en anden sammenhæng, hvor man så virkelig strammer kontrolskruen på et eller andet banalt – og måske kommer til at opleve en decideret overreaktion.  

På denne her måde, hvor vi har været inde og arbejde helt nede ved roden af de her mønstre og overbevisninger og hvor de er blevet healet i det udgangspunkt, de er opstået – ja, så har de sluppet fuldstændig umærkeligt, og pludselig en dag opdager jeg, at jeg slet ikke kan hidse mig op over de ting, der for bare få måneder siden, ville have fået mig ud en voldsom reaktion. 

Jeg har oplevet det med flere ting, som tidligere har givet anledning til voldsomme kampe i mig og store reaktioner (oftest angst, men også voldsom vrede) – pludselig betyder det ingenting mere. Mit liv er blevet roligt på SÅ mange områder. 

Og faktisk helt uden, at jeg har opdaget det – forandringerne er bare sevet ind i alle mine celler, så jeg har fået en ny og naturlig måde at reagere på, uden overhovedet at skulle tænke over det.  Det er altså vildt at opleve!

Jeg er glad og taknemmelig for, at jeg har haft dette samarbejde med Peter. Jeg var nået til et punkt i mit liv, hvor jeg havde enormt brug for en, der kunne være ærlig overfor mig og virkelig vise mig, hvor jeg skulle tage fat for at komme ud af det følelsesmæssige hængedynd, jeg befandt mig i. 

Enhver, der vil arbejde seriøst med sig selv, og virkelig mener det, burde virkelig arbejde sammen med Peter. Det er lige til stålet, men med stor ydmyghed og kærlighed. 

Ja, faktisk kan jeg huske en af de allerførste gange, jeg talte med Peter i forbindelse med mine overvejelser om at starte på Livsmestringsforløbet. 

Der sagde han til mig, at hans mål, når han gik i gang med at undervise mig (og sine andre klienter naturligvis), jo var, at jeg skulle blive bedre end ham i de metoder han underviser i – for ellers ville han jo ikke have udført sin opgave tilfredsstillende. 

Det gjorde vildt stort indtryk på mig, at han i den grad kunne lægge sit ego (noget jeg jo absolut ikke selv var i stand til – også den del er blevet væsentlig bedre) og ære den mission han er på i forhold til at lære de her ting fra sig. 

Personligt har jeg været vildt taknemmelig for Peters måde at undervise og formidle på, men man skal være klar til at ville tage fat, hvor det gør ondt. Hvis man er det, så ligger der, de vildeste muligheder i et samarbejde med Peter. Det kan jeg stå 100% inde for!

Han har mine allerbedste anbefalinger.

12-05-2018
Britta Breum – 5-stjerner

Kære Peter.
Jeg gik til dig for at få en traumeforløsende healing, for et traume der opstod for 30 år siden, som gjorde at jeg mistede tilliden til verden. 
Jeg er så taknemmelig for healingen, det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv.
I 30 år har jeg dulmet smerten fra traumet med mad -især med sukker. Jeg har ikke siden healingen haft sukkertrang og ydermere oplever jeg at kunne blive mæt. Det har den gode effekt at jeg er i en meget bedre kontakt med mig selv. (og her 11 dage efter healingen har jeg tabt 2,5 kg.)
Under healingen oplevede jeg at blive givet fri.
I skrivende stund er der sang, dans, enorm kærlighed og taknemmelighed i min krop.
Jeg tror sørme at jeg er ved at sige JA til at gå på jorden.
Tusinde, tusinde tak for dig og for dit lysarbejde.
Jeg vil stærkt anbefale hvis man er klar til at sige ja til at ændre uhensigtsmæssige mønstre, at gøre det med dig Peter.

08-03-2018
Betina Østenkær Kristensen – 5-stjerner

Efter en skulderoperation der holdte mig vågen om natten og gav mig voldsomme smerter, tog jeg en beslutning og gik til Niels Peter. Den bedste beslutning længe. Han formåede at heale min skulder, så jeg nu er smertefri og har fået min nattesøvn tilbage. Jeg er blevet en helt anden og kan mærke min krop er kommet i den balance den længe har været væk fra. Er dybt taknemmelig.

14-01-2018
Christa Lange – 5-stjerner

Niels Peter Bach Petersen er en fantastisk healer. Hans nærvær og ro giver tryghed til at blive et med processen og få det bedste udbytte af healingen. Jeg vil vælge Peter, når jeg har behov for healing og anbefaler ham gerne til andre, der har behov for de evner, han har. – Efter healingen af de skader jeg har fået i barndommen, oplever jeg, at der er blevet slukket for mange af de overbevisninger, som har virket begrænsende i mit liv. Jeg har stadig 2½ måned efter healingen tydelige oplevelser af forandringer i mine tankemønstre, så de støtter mig i stedet for at begrænse. Jeg har fået adgang til min indre fred og glæde, og det er blevet nemt at holde denne kontakt i hverdagen. – Jeg er dybt taknemmelig for at have mødt Peter og glæder mig til at deltage i Solar Plexus Healer kurset.

10-01-2018
Niels Arne Dunker Bøgwad – 5-stjerner

Niels Peter Bach Petersen er en fantastik healer og formidler. Peter formår og formidle rent og kærligt, på en måde, hvor hele mennesket er med også det personlige. Jeg føler der ikke er noget som er overladt til tilfældighederne, fordi han både er ren og grundig i sit arbejde. På den her måde håber jeg han når længere ud og fanger dem, som har brug for den hjælp, han kan tilbyde.

29-10-2017
Yvonne Andersen – 5-stjerner

Den bedste beslutning jeg har taget, at få healing hos Niels. Jeg mangler ord og er dybt taknemmelig over den kraft Niels har og min forandring efter en healing hos ham.

10-11-2016
Stinne Boulund Konge – 5-stjerner

Waoo siger jeg bare.
Jeg har været igennem en fantastisk personlig udvikling det sidste halve år, takket være besøgene hos Niels Peter og de fantastiske ting han har i “sin værktøjskasse”.
Han ved lige nøjagtigt hvilke energier, det er han skal bruge, når jeg kommer.
Niels Peter har adgang til rigtigt mange nye energier som jeg aldrig har mødt før, men har FANTASTISK STOR GAVN AF.
Har også fulgt hans meditationsrække her i efteråret – og hver eneste gang er jeg gået hjem, fuld af NY energi, følt mig renset og haft det helt fantastisk godt.
Jeg skal ikke bestille tid til Soul Body fusion – Natural Force Of Equality eller hvad de forskellige energier nu hedder – Niels Peter giver mig det jeg har brug for – når jeg kommer.
Fantastisk rejse
TAK Niels Peter

24-05-2016
Marie Louise Heller – 5-stjerner

Jeg har modtaget en healing fra Niels, og det var en rigtig behagelig oplevelse, og jeg har kunne mærke en tydelig forbedring efterfølgende. Han er et meget varmt og roligt menneske, som kommunikerede på en blid og kærlig måde, hvilket gjorde at jeg følte mig i gode hænder.
Han er meget professionel og selvsikker i hans healing, hvilket gør at jeg klart ville vælge at få en healing af ham en anden gang.
Jeg er meget taknemmelig, fra hjertet tak 🙂

13-05-2016
Stine Petersen – 5-stjerner

Tusind tak kære brormand ❤️
Nu er jeg også blandt de priviligerede, der har nydt godt af din healing.
Og endda en meget diskret en af slagsen.
Mine fingre er nu sig selv igen efter ca. 2 mdrs. inflammation. Det fik du så smukt bugt med uden, at jeg bad dig om det og uden, at du udførte en, for mig, bevidst healing. Mine fingre blev så varme, at jeg flere gange måtte køle dem under koldt vand. Jeg troede, min inflammation blussede op, og så var det i stedet dig, der hjalp mig med en lille hemmelig healing. Nu, ca. 1 1/2 uge efter vores hyggelige samtale om stort og småt, er mine fingre stort set sig selv igen.
Tusind tak ❤️❤️
Mennesker der modtager din healing er priviligerede ❤️

08-05-2016
Birgitte Elisabeth Schøler – 5-stjerner

TAK for en fantastisk behandling. Blid, kærlig og “spot on”. Mine smerter og stivhed i lænd og bækken er næsten væk, og jeg har det fantastisk.
Super kompetent behandler <3

20-01-2016
Birgit C A Gilling – 5-stjerner

Gennem de sidste par mdr. har jeg sideløbende modtaget både hjertehealing og soul body fusion. Det har været en fantastisk og tryg rejse, der har givet mig større indsigt og bedre udsyn. Der hvor der før var en grundfølelse af vrede og mistillid er der nu ro og klarhed. Jeg er stadig den samme og alligevel en hel anden… på den fede måde! Jeg kan varmt anbefale det til alle der gerne vil have et bedre liv og jeg er dybt taknemmelig.

17-01-2016
Lone Kristensen – 5-stjerner

Jeg har modtaget soul body fusion og er imponeret over mit møde med Niels og energierne.

13-12-2015
Trine Rothe- 5-stjerner

Hjertelig tak <3
Jeg har været på en stor udviklingsrejse med mig selv, og Niels har haft en stor del heraf, da han har hjertehealet mig over et par måneder: Det har foregået over Skype og var fra 1. gang meget trygt og behageligt. Jeg var en del blokeret i starten og mærkede min egen uro og havde besvær med at modtage både kærlighed og lys til hjertet. Men det er gradvist blevet bedre og stærkere for gang til gang. og i dag hvor det var sidste og afsluttende healing, var der bare helt ro på. De tanker og følelser jeg oplevede kom ligesom i “besøgstiden” Og det medvirkede at jeg var i mit hjerte og i kærlighed til mig selv – alt i alt en fantastisk og anbefalelsesværdig oplevelse. Jeg vil trygt anbefale at modtage healing fra Niels <3
Kærligst Trine – helt fra hjertet af! 🙂