Interview om det individuelle forløb

Interview om det individuelle forløb

– læs hvad tidligere deltagere har fået ud af forløbet

Hvor var du før forløbet startede?

Jeg var længere væk fra mig selv, jeg havde meget mere uro. Der var der mange ting, jeg ikke vidste, at jeg går og fortæller mig selv.

Jeg var meget angst på grund af det her mørke, jeg ser over det hele. Jeg mærkede folk meget, og jeg havde paraderne oppe. Det har jeg fået nogle redskaber til at kunne håndtere bedre og se, hvordan jeg agerer i forhold til min omverden.

Før havde jeg en offermentalitet omkring tingene, og en angst for konsekvenserne ved at tage ansvar.

Hvad betyder healing af barndommen (Underbevidsthedshealing) for dig?

Jeg kan bedst forklare det på denne måde, – de spørgsmål man ikke stiller, får man jo aldrig svar på, og jeg har fået mulighed for at stille en hel masse spørgsmål. Jeg får en hel masse erkendelser og kan se, hvorfor jeg gør som, jeg gør, og så kan jeg begynde at gøre noget ved det.

healing af barndommen, får jeg hjælp til at se, hvad det er, jeg har fortalt mig selv, så nu kan jeg få ryddet op. Jeg skal selv rydde op, men nu har jeg fået en kæmpe hjælp. Den der oprydningsfase kan selvfølgelig være lang, det er jo ikke sådan, at nu har jeg fået en healing af barndommen, og så er jeg et nyt menneske dagen efter. Det er en proces.

Hvad er fordelen ved at være i dette forløb, og at det er så åbent og dynamisk?

Det er, at jeg holder mig selv fast i det. Det er jo en lang proces, men at blive mødt hver 14. dag har gjort mig fokuseret.

Det er nemmere at have et mål, når jeg har nogle delmål, og de delmål har været de der samtaler.

Det er vigtigt, at forløbet har været så åbent, for vi kan jo ikke vide, hvor jeg er henne om 14 dage. Det handler om at blive mødt lige der, hvor man er.

Jeg synes, det var perfekt, fordi det også gav mig mulighed for at kigge på nogle aktuelle ting sammen med de redskaber, jeg skulle lære undervejs – og de redskaber skabte ligesom mere plads til, at det personlige bedre kunne lande.

Hvordan oplever du de kognitive samtaler?

Det er jo der, at du er god, fordi jeg bliver jo fuldstændig gennemskuet. Jeg kan jo ikke smutte, ha ha.

Uden de der samtaler hver 14. dag, havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag, det er helt sikkert. Her bliver jeg holdt fast, så jeg ikke smutter. Jeg er ellers rigtig god til at smutte udenom, når det begynder at gøre ondt.

Jeg har meget tillid til dit klarsyn, fordi du kan se nogle ting, som jeg selv lukker øjnene for.

Så det, at der har været samtaler, det er sindssygt vigtigt. Det er meget der, det rykker fra gang til gang. Når du siger et eller andet til mig, som jeg ikke havde tænkt: ”Nå, er det på den måde”, det havde jeg ikke lige fanget selv. Jeg får en kæmpe hjælp til at blive bevidst om nogle ting.

Hvordan oplever du healingerne?

Det er jo rigtig svært at sætte ord på, men jeg har en fornemmelse af, at de der reb, som man kan føle, man er bundet af, de bliver løsnet. Du tager ikke rebene af mig, men du løsner rebene, så jeg selv kan tage dem af.

På et tidspunkt fik jeg en fornemmelse af at have været et rør – hul indeni. Og så at blive fyldt ud. At blive kraftfuld. Jeg blev fyldt ud i arme og ben og krop.

Da jeg for eksempel fik kontakt med det indre barn, så var det ligesom om, at hun integrerede sig i mig. I hele kroppen. En meget dejlig følelse.

Hvordan bruger du, de teknikker, som du har lært?

Der er især to teknikker, som jeg har brugt meget. Det med at trække min egen energi hjem og skabe ro i mit felt.

Jeg vil ikke sige, at de er ordentlig integreret i mit liv endnu, men det må de meget gerne blive – det begynder jeg at kunne se, at det er godt for mig.

Jeg ved, de virker. Jeg ved, at jeg kommer til at bruge det fremover også, som et udgangspunkt for at hjælpe og formidle, men også til at hjælpe mig selv i min hverdag til at føle en større frihed, både personligt og energimæssigt, fordi det hænger så meget sammen.

Jeg bruger metoderne til at hjælpe andre, men jeg bruger det også meget til at hjælpe mig selv. Også fordi, at ved at arbejde med mig selv, så får både mine nære relationer og jeg selv mere ud af samværet. Men det er stadigvæk nyt og udfordrende i forhold til at få alle metoderne integreret i hverdagen.

Hvordan oplever du undervisningen i de forskellige behandlermetoder?

Jeg oplevede undervisningen som god, og jeg oplevede også, at det var godt at få at vide inden, at der kunne ske noget andet end det, der lige var planlagt. Eller at få det forklaret i starten af forløbet i hvert fald for mig, så jeg bedre kunne slappe af i det. At der ligesom kommer det, der kommer. Jeg kom jo selv med ting, som satte gang i noget.

Jeg oplever helt klart, at jeg fik det, jeg havde brug for og mere til. Jeg synes, at det ramte godt ind.

Bruger du de lydfiler, der bliver optaget af hver session?

Ja, jeg er faktisk begyndt at høre dem igen. Forløbet har været meget intenst, så alting er ikke landet lige godt, så ved at høre lydfilerne igennem og høre snakken igen, så mærker jeg hele tiden nye ting, der lander og falder på plads i mig.

Og det er også skide godt, for det giver en anden form for tryghed, når man laver øvelserne, at kunne høre en anden stemme, der guider en. Så der er mere ro på nu til at fordybe sig yderligere.

Den tilgang til at arbejde med energier, som du lærer, hvordan har du det med den?

Den har jeg det godt med, fordi den afspejler sig både i energiarbejdet og i det personlige. Det der med ikke at gå over i andre og kommentere på andre, men hellere kigge indad og kigge på sig selv, og tale ud fra sig selv.

Sådan har jeg det også, når jeg møder klienter nu. Jeg vil ikke sige noget om fremtiden, for der er uendelig mange muligheder – det er jo deres personlige valg, men de får nogle redskaber med derfra til at tage mere ansvar, og redskaber de kan bruge i deres udvikling.

Ja, modsat andre clairvoyante, hvor man får en masse svar, man ikke selv er nået frem til, så har man ikke noget fundament at stå på i de svar.

Her får man ingen svar, man får nogle redskaber og noget, og så kan man selv vælge, om man vil bruge dem eller ej. Og hvis man bruger dem, så er det selvfølgelig godt, for så tager man ansvar, og så starter man en positiv udvikling. Hvis man ikke gør det, så er det jo spild af penge – ha ha…

Hvad er det vigtigste, du har fået ud af forløbet – som menneske og som hjælper?

Som menneske har jeg fundet ud af, at det egentlig kun er mig, der har svarene – ha ha… Ja, så jeg kan sagtens få svarene udefra, men hvis ikke jeg føler dem og mærker dem, så er det ligegyldigt.

Som hjælper har jeg fundet frem til mit udgangspunkt for den vej, jeg kan gå. Altså jeg har fundet et ståsted, som jeg kan arbejde ud fra, så jeg ikke længere behøver at kigge ud på, hvad alle mulige andre gør, fordi nu ved jeg, hvad jeg selv kommer med, og så kan jeg jo på den måde igennem arbejdet finde vejen.

Jeg kan forklare det meget jordisk, fordi at jeg bare stiller mig til rådighed som en slags mægler. Jeg lægger selv noget energi i arbejdet for at være det rette sted, men jeg formidler bare det, der kommer udefra.

Det er trygt og godt for mig, men det er også trygt og godt for klienten. Ved at være det rigtige sted, så er det også det rigtige, der kommer frem. Så kommer jeg ikke til at blande det sammen med mit eget eller projicere nogle af mine problemstillinger over på de mennesker, der kommer. Det kan jo nogle gange godt komme ret tæt på ens egne personlige problematikker. Og det er så farligt, hvis man kommer til at blande det sammen og bare projicere, så det er et godt udgangspunkt at starte med og at være der, som formidler.

Jeg har fået mit eget udgangspunkt.

Hvor er du i dag, og hvad er de største værdier af forløbet for dig?

Det er, at jeg står meget mere på mine egne ben. Jeg er blevet meget stærkere. Jeg kan være med mig selv. Jeg er jo ikke i mål, men jeg er bare et helt andet og bedre sted, end jeg har været før. Jeg har en meget større accept af mig selv og mit liv.

Jeg er blevet meget bedre til at vælge mig selv, fremfor at please andre. Det er måske nok det mest væsentlige. Og jeg gør det uden dårlig samvittighed. Jeg gør det med åbne øjne, og jeg går ikke og tæsker mig selv bagefter over, at jeg har sagt nej til én og ja til mig selv.

Jeg er blevet meget stærkere.

I og med at jeg er blevet mere rummelig og kærlig overfor mig selv, ja, så bliver jeg det i virkeligheden også overfor andre. Jeg tror også, at jeg er blevet en bedre ven. Fordi jeg tør at være ærlig. Der ikke er så meget mudder, som der ellers er, hvis man i virkeligheden mener nej, men siger ja, fordi man ikke tør andet.

Det bliver noget rod.

Jeg oplever en meget større kontakt med mig selv. Det er lige før, jeg vil kalde det en ny kontakt. Den var nærmest ikke eksisterende før forløbet. Jeg vidste dårligt, hvad jeg ville have. Hvis jeg kom ud på en restaurant: ”Hvad skal vi have at spise?” ”Ja, hvad skal du have?”

Det er jeg blevet meget bedre til – at vælge.

Hvad er de mest essentielle ændringer i dit liv efter forløbet?

Den mest essentielle forskel, det er min ro, og så har jeg fået en kontakt til mig selv, som jeg ikke har haft før. Når jeg ingen kontakt har til mig selv, så er jeg ligesom sådan en korkprop på et oprørt hav, der bliver kastet hid og did af de bølger, der nu tilfældigvis er der. Men når jeg har kontakt til mig selv, så er jeg… så sidder jeg på en båd, og jeg styrer den båd. Det er en kæmpe forskel.

Jeg er blevet kaptajn på egen skude.

Du kan også se interviewet og downloade det som pdf-fil ved at klikke på dette link: Interview om forløbet

Dette uddrag er sammensat af to forskellige interviews.

Læs interviewene i fuld længe ved at klikke på linket her: Interviewene i fuld længe

Har du lyst til at høre mere om forløbet, som bliver skræddersyet til dig, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive: 2019 2221 eller mail@nielspeterbach.com

Du kan læse om indholdet i forløbet her, men husk at det er et forslag. Det bliver sat sammen, så det passer til dig, og der hvor du er: The New School of Healing

Skriv et svar