Hvad er healing? Del II

Hvad er healing? Del II

Her er mit bud i kontekst med ordet Gud – teologien, og det der hører til den energimanifestation, som jeg mener Gud er.

1. Den evige kilde.
Jeg ser et stort kar fyldt med helligt og rent vand. Karet er helt fyldt og det flyder over – konstant. Som en uudtømmelig kilde. Uanset hvor meget vi har brug for og tager af kilden, så vil den altid være fuld og flyde over. Det er blevet til Gud, som er det, jeg kalder en energimanifestation, så vi lettere kan fortælle om det og huske fortællingen.

2. Den evige kærlighed.
Uendelig rummelighed og kærlighed. Det er Sønnen – Kristus bevidstheden. Igen endnu en energimanifestation som blev til Jesus. Og som i øvrigt har “inkarneret” eller manifesteret sig flere gange på jorden.

3. Det evige lys.
Det er healing, som vi mennesker kan være kanal for. Vi mærker det i vores egen krop, som det vi i Traditionel Kinesisk Medicin kalder Qi. Den energimanifestation er blevet til Helligånden i den Kristne ideologi eller i teologien, som det også hedder.

Det vigtigste for mig er, hvad healingen gør, og at den der er kanal for det, ved hvad de gør.

Skriv et svar