At mestre livet…

Vi har alle en sandhed. Den sandhed det er at være os, med alt det vi indeholder. Ikke kun lyset og kærligheden – det lette og det dejlige, men også det mørke, kolde og klamme – smerterne. Det skal vi også rumme. Det er en del af det at være menneske.

Når vi søger hjælp, kan vi komme til at sætte vores hjælper op på en pedestal og gøre dem til guru. Noget vi gerne selv vil være. En tilstand af ren lys, harmoni og visdom. Vi vil ikke se mørket, og vi vil ikke mærke smerten. Men vil vi så ikke blive ved med at søge!? Blive ved med at lede efter én der kan få os derhen!?

Vi må omfavne og acceptere det hele. Det skal ikke fjernes, men accepteres og rummes. Når vi gør det, har vi ikke behov for andre guruer end os selv. Så mestrer vi livet – helt selv.

Du har svarene, og det der skal til, inde i dig selv. Lad sinde blive stille – mærk efter og hør visdommen komme indefra.

Måske har du brug for hjælp til at mærke og se det i dig selv, men så må du også selv gå videre med den nye bevidsthed. Mærke og se – og så gå med det i din nye bevidsthed, med det ansvar det er, og det ansvar du har for dig selv – for din egen skyld.

Det kan forvolde smerte og ubehag at se og mærke, fordi der følger et ansvar med. Det ansvar kan være svært og hårdt. Men det må vi tage på os, for at komme videre med vores liv, hvis vi ønsker noget andet, end det der gør, at vi ikke trives og går rundt i en evig søgen og mangeltilstand. Vi mærker ikke vores styrke, potentiale og muligheder – og vi tager dem ikke. Først når vi er der, kan vi skabe det liv vi gerne vil have, for det kan vi. Det kan du!

Er du klar til det? Klar til at erkende din egen sandhed!?

Lyset og mørket

Skriv et svar